Betaling af privatbenyttelsesafgift er ikke ens betydning med nogen gratis tur, når der køres på papegøjeplader

-
Har du en papegøjepladebil, eller overvejer du at anskaffe dig en, bør du sikre dig at du kan dokumentere forholdet mellem erhvervsmæssige og private kørte kilometer, og ikke mindst om der er behov for beskatning af fri bil.
papegøjeplade

En papegøjepladebil er en varebil med en gul og hvid nummerplade. Hvis denne bil benyttes til privatkørsel, skal der betales en privatbenyttelsesafgift. Hvis der kun køres privat, betales der fuldt privatbenyttelsesafgift, og hvis bilen benyttes til både privat og erhverv, betales der 50% privatbenyttelsesafgift.

Der kommer flere og flere varebiler på papegøjeplader, og mange tror at de kan undgå firmabilbeskatning, når de kører i bil på papegøjeplader. Men det er vigtig at være opmærksom på, at hvis du ikke er ejer af papegøjepladebilen, er der meget sandsynligt ikke nogen gratis tur. Hvis du skal en tur i Tivoli, betaler du også først for indgangsbilletten, og efterfølgende for at benytte forlystelserne. Det er lidt det samme med en papegøjepladebil. Man kan se på privatbenyttelsesafgiften som adgangsbilletten, men det er ikke ens betydning med, at der efterfølgende ikke er nogen omkostninger ved at køre privat i bilen. Hvis du er ejer af bilen, kan du sagtens køre privat i bilen ved at betale privatbenyttelsesafgiften. Men hvis bilen indgår i virksomheden, skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes af fri bil, hvis der rådes over den privat.
    • Fri bil beskattes ligesom løn, og skal indberettes til SKAT via eIndkomst
    • Den skattepligtige værdi afhænger af bilens pris og alder
    • Det har ingen betydning, hvor meget den ansatte kører i bilen. Det er rådigheden over bilen, der skal beskattes af.
Der er også mange som tror at de kan indgå en aftale med SKAT om en procentopdeling af privat kørsel og erhvervskørsel. Men denne aftale eksistere ikke. Ved brug af privat bil i virksomheden, kan du dog få fuldt fradrag på momsen af løbende driftsudgifter på biler op til 3 tons, på både det erhvervsmæssige og private. På biler mellem 3-4 tons, er der delvist fradrag på momsen, som fastsættes efter skøn (forholdet mellem private og erhvervsmæssige kilometer). Ved leasing kan 1/3 af momsen fra leasingydelsen normalt fratrækkes. Ved brug af privat bil i virksomheden, kan man i tillæg til fradrag af momsen også få fradrag af udgifterne af den erhvervsmæssige del af kørslen – Enten ved at benytte skatterådets takster eller faktiske udgifter af den erhvervsmæssige kørsel. Ved at lade bilen indgå i virksomheden, og den derfor indgår i virksomhedens økonomi, kan alle bilens udgifter trækkes fra virksomhedens regnskab.

For at kunne få udbytte af ovenstående fradrag, skal der føres en kørebog som kan dokumentere forholdet mellem erhvervsmæssige og privat kørte kilometer. ABAX Triplog vil til enhver tid sikre dig den rette dokumentation, og er en enkel, effektiv og tidsbesparende løsning. Du er velkommen til at kontakte os for mere information på 72 40 66 00 eller skrive til kundecenter@abax.dk

/Rikke Jensen.