Folkemødet: Politikerne lytter, men ændre de adfærd?

-
Folkemøde

Blog af Nicolai Lassen

Lørdag aften, festen havde godt tag i "Allinge by night". Det var den store Folkemøde fest, alle var på gaden. Enkelt havde allerede kigget rige dybt i flasken. Stemningen var i top, alligevel var det lidt anderledes. Vores udenrigsminister Martin Lidegaard stod afslappet påklædt i lidenskabelig debat midt på gaden, eller var det brormand Bo Lidegaard. Ihvertfald skulle der lige serververes en række afgørende argumenter før næste glas rødvin kunne nydes. Tidligere var Pia Kjærsgaard set i skarp trav med sine bodyguards halsende bagefter.

Jamen det var demokratiets venner som nød den kølelige sommeraften, nød hvordan vi hinandens gode selskab havde brugt de seneste dage til at diskuterer fremtiden og mulighhederne i vores demokrati. Den danske model er på alle måder presset. Der er desværre stadig flere personager og politiske grupper der ikke vil det bedste, det beviste det massive sikkerhedsopbud. Økonomien er en udfordring som blev diskuteret igen og igen, som skatteydere var der generel enighed om at smertegrænsen er nået, med det direkte og indirekte skattetryk den enkelte bliver presset ned af.

Bilafgifterne har fået salget af mikro biler er eksplodere, ikke fordi de er særlig gode eller sikre i trafikken. Men de er billige. Danske fødevarepriser er blandt Europas højeste, takket være en hær af afgifter og så momsen. Gebyrskruen drejer lystigt, især på Folkemødet hvor de lokale betjente havde ekstraordinært godt gang i P-afgiftsblokken.

Jamen vi kunne jo blive ved, men hvor skal velfæren så skæres? Hvem i samfundet skal holde for, når serviceniveauet skal rulles tilbage? Jamen det har alle en mening om, så længe det ikke er en selv det rammer. Lige præcis det standpunkt gør det uendelig, svært at få truffet de "rigtige" beslutninger. Tag vores eget området: Trængsel i trafikken, en daglig og meget kostbar udfordring for de mange der bruger bil i arbejde.

De økonomiske konsekvenser er uoverskuelige, både for den enkelte, ens arbejdsgiver og hele samfundet.

Mere asfalt, er ikke længere løsningen. Der skal nogle radikale adfærdsregulerende mekanismer til, før trafikken igen flyder jævnt. Løsninger, hvor vi skiftes til at bruge de eksisterende veje. "Roadpricing" eller vejafgift har en yderst grim smag i os skatteplagede danskeres ører.

Løser så bedre og billigere kollektive trafikløsninger så problemerne? Blikslageren, mureren eller tømreren får du aldrig ud på kundebesøg, ved hjælp af hverken s – tog, metro eller en af de gule busser. Vi er vore egne eksperter på den transport, vi har i hverdagslivet. Det er det liv, vi snakker ud fra, når vi generaliserer. Det er den store udfordringer, når der skal forandres hvis trafikken skal blive mere velfungerende.

Og det viste debatterne om "trængsel" også med al tydelighed? Venstrefløjlen har travlt med at benægte at de ser bilisterne som fandens værk. Alligevel erkender de åbent, at trængselsafgifter skal være et politisk instrument til at brandbeskatte bilismen. På den anden fløj snakker man om en omlægning, der skal være neutral for den enkelte og samfundet. I forvejen er du med bil i arbejde, rigtigt hårdt beskattet – hvad enten du kører firmabil eller i egen bil.

Og konklusionen på Folkemødet er ganske klar, til efteråret bliver der igen justeret på afgifterne. Næppe, til fordel for den enkelte borger? Afgiftskassen kommer i første række.

Så mit spørgsmål i overskriften, vil jeg godt give et simpelt svar: "NEJ", De folkevalgte nød den sommerfesten i Allinge, men når Folketinget mødes den 7. oktober kalder den politiske hverdag igen. Ja, en dag kommer der trængselsafgifter, men vejen dertil bliver meget kringlet. Der er store uafklarede spørgsmål, om hvordan en omlægning skal gennemføres uden alt for store økonomiske konsekvenser for den enkelte. Vil politikerne beskatte hårdere, eller alene lægge afgiften på dem som bruger vejnettet? Det store uafklarede spørgsmål: Når beslutningen endelig tages, bliver det logik eller ideologi der vægtes højst?

Alt imens mister den enkelte borger og vælgere mange kostbare timer i de stadig længere trafikkøer. En af konsekvenserne i vores fælles demokrati.