Husk at skifte til vinterdæk!

Af (author) -
Så er vi i gang med november, og den første nattefrost har allerede vist sit kolde ansigt og vinteren banker på døren. Nu er det tid til at skifte fra slidte sommerdæk til vinterdæk!
danish winterland

Selv om temperaturen stadig ligger omkring de 10°C (København), så tager det ikke lang tid før sneen kan komme dalende. Generelt anbefales det at skifte til vinterdæk, når temperaturen er på eller under 7°C.

Så var der lige det med dækskiftet. Om vinteren skal der vinterdæk på bilen ellers går det galt. Men det er skam ikke kun på sne at vinterdæk er bedst. Målinger fra FDM viser at vinterdæk generelt sikrer en kortere bremselængde, jo mindre friktion der er på vejen. Så selv om det kun regner, så er det altså smart skifte til vinterdæk.

Danskerne er generelt blevet ret gode til at huske at skifte til vinterdæk. I hvert fald når vi snakker om personbiler, hvor mere end 80 procent af danske bilister kører på de rigtige dæktyper.

Værre ser det dog ud med de danske varebiler. En undersøgelse som kom ud sidste år, fra dækimportørforeningen viser at omkring 60 procent af danske varebiler stadig kører rundt med helårsdæk og ikke-vinterduelige dæk om vinteren.

En stor del af vores kunder er ejere af varebiler og vi opfordre jer som endnu ikke er begyndt at tænke over at skifte dæk før nattefrost og sne gør vejene glatte.

Kræver loven vinterdæk?

Nej, men der er rigtig mange gode grunde til at skifte dæk, og det er ikke kun det åbenbare ved, at man kan køre fast eller køre af vejen.

Generelt bruger bilen mere brændstof når man skøjter rundt på isglatte veje. Du er også tvunget til at sænke hastigheden betragtelig, og bruger derved længere tid frem og tilbage til kunderne. Sidder du fast skal Falck ud og trække dig op igen, og det koster penge at holde stille.

Derudover bliver dine svende og lærlinge stressede og urolige over at tingene ikke er på plads. Som en ung svend tør man måske ikke kræve overfor mester, at man nu skal have de vinterdæk på bilerne.

Men mest af alt på grund af sikkerheden. Sommerdæk i vintervejr er decideret livsfarlige for dig selv, dine chauffører og andre trafikanter.

/Kenneth

DSC_3126-731x444
Dækrazzia41-699x444