DET ER BLEVET "BILLIGERE" AT HOLDE BIL.

-
Nu er der kommet nye satser for kilometerpenge. Selv om ABAX-systemet sørger for at satserne automatisk bliver opdateret, er det en meget god ide lige at holde sig opdateret på den front.

Myndighederne vurderer at det koster mindre at holde bil i 2015 end det gjorde i 2014 og derfor har de skruet satserne ned.  Det har de selvfølgelig ret i hvis man har en helt ny bil, men størstedelen af den danske bilpark er jo ikke købt i 2014/2015. Men den lader vi ligge.

Befordringsgodtgørelse

Lad os kigge lidt på de nye satser. Når det drejer sig om Befordringsgodtgørelse, eller kilometerpenge som det også bliver kaldt.

For ordens skyld så er befordringsgodtgørelse en skattefri godtgørelse som virksomheden udbetaler, når den ansatte har benyttet sin egen bil under arbejdet. Her er "under arbejdet" meget vigtig at fremhæve  da den ansatte og virksomheden skal kunne bevise i form af en kørebog om kilometerne er arbejdsrelateret. Virksomheden sidder med det overordnede  ansvaret for at dokumentationen er i orden. Læs mere om hvilke krav som skal overholdes af arbejdsgiver her

Statens takster i 2015:

Indtil 20 000 km. årligt: 3,70 kr. pr. km.

Over 20 000 km.årligt:2,05 kr. pr. km

Hvis du mod formodning bruger din egen cykel eller knallert er satsen 0,52 kr. pr.km.

Hold dig opdateret.

Det er vigtigt at du som medarbejder er klar over at selv om det er virksomheden har ansvaret for at dokumentationen er i orden.  Så er det dig som modtager som skal betale skat af hele beløbet hvis du får udbetalt for meget.

/Kenneth Hansen